vanvirða
(ON)
noun
dishonour
OIce
Jó
Sg 3 Mah 11, 20
insult
OIce
Jó
Mah 21
Citation
- ‘vanvirða’. A Lexicon of Medieval Nordic Law. http://www.dhi.ac.uk/lmnl/nordicheadword/displayPage/5688 (08/15/2026)
- vanheilsa
- vanhluti
- vani
- vankunnendi
- vanlokinn
- vanlykð
- vanr
- vanrefsa
- vanrökt
- vantala
- vanvirðing
- vanviti
- vapn
- vápnaburðr
- vapnaskipti
- vápnaspell
- vápnavíti
- vápnaþing
- vapntak
- vara
- varafrudagher
- vararfeldr
- varðhús
- varðveizla
- varðveizlumaðr
- várfóðr
- varfriþer
- vargdropi
- varghagarþer
- varghanæt
- vargher
- várkunn
- várkunna
- varna
- varnaraðili
- varnargagn
- varnarkviðr
- varnarmaðr
- varninger
- várorka
- varp
- varskogher
- vartimi
- vártíund
- varzla
- varþa
- varþalaus
- varþer
- varþhald
- varþing
- varþmaþer
- varþnaþahion
- varþnaþer
- varþpenningar (pl.)
- varþveta
- vathegærning
- vatheløs
- vathvesar
- vatn
- vatnfynd
- vatnqværn
- vatnværk
- vátta
- váttakvöð
- váttasaga
- váttbærr
- vatter
- váttlauss
- váttorð
- vatubanda
- vax
- vaxtalauss
- vaþ
- vaþablod
- vaþabot
- vaþabrænna
- vaþadrap
- vaþaelder
- vaþaeþer
- vaþagæld
- vaþagærþ
- vaþahug
- vaþakast
- vaþalæst
- vaþamal
- vaþasar
- vaþasarabalker
- vaþaskena
- vaþaskuver
- vaþaværk
- vaþi
- vaþmal
- vaþstang
- væggiarköp
- vægha (1)
- vægha (2)
- væghafynd
- væghandi
- vægher
- væghfarandi
- væghin
- væghsel
- vælde
- vælia
- væna
- vænslabot
- vænslamal
- vænslasak
- vænta
- væreldshøvthing
- væreldsskøte
- værgæld
- væria
- væria
- væriandi
- værjeløs
- værk
- værka
- værki
- værkiande
- værknaþer
- værn
- værna
- værnagarþer
- værnalagh
- værnalaghi
- værnareþer
- værnarord
- værnaruf
- værnkallaþer
- værsla
- værþ
- værþörar (pl.)
- væslirmæn (pl.)
- væstgötar (pl.)
- væstgötsker
- væta
- væta
- væthskøte
- væthskøtning
- vætismaþer
- vætt
- vætti
- vættisburðr
- vættisvætti
- vættvangr
- vættvangsbúi
- vævildræt
- væzla
- væzlufal
- væþ
- væþerqværn
- væþfæ
- væþia
- væþiafastar (pl.)
- væþiataki
- væþning
- væþsætia
- væþsætning
- vébönd (pl.)
- veðflærð
- veðfox
- veðjaðardómr
- veðjun
- veðmáli
- veðmæla
- véfang
- véfangseiðr
- véfangsmál
- véfengja
- vegabót
- vegarán
- vegarfall
- veggjarhlaza
- veginn
- vegsl
- vegþueri
- veiðiá
- veiðibúð
- veiðigagn
- veiðispell
- veiðistígr
- veiðistöð
- veiðiván
- veiðivatn
- veiðivél
- veiðr
- veilendi
- veita
- veizlujörð
- vekja
- vela
- vélaboð
- vélakaup
- vélasókn
- vélaverk
- véllauss
- vengi
- vensl
- verðgangr
- verðlauss
- verðr
- verðslykðing
- verelzmaþr
- verkafall
- verkakaup
- verkasveinn
- verkatjón
- verkfǿrr
- verkhailigr
- verkkaupamaðr
- verklaun
- verkmaðr
- verkviðr
- veta
- vetrarstefna
- vetrhagi
- vetrhús
- vetrrugr
- vetrvist
- veþa
- veþur
- vi
- vidherlægning
- vidve
- viða
- viða
- viðarflutning
- viðarhlass
- viðarmark
- viðarspell
- viðarverð
- viðrbjóðandi
- viðrelði
- viðrelðistíund
- viðrtaka
- viðtaka
- viðtökumaðr
- vígaferði
- vigh
- vighanzvakn
- vigharf
- vigharvi
- vigher
- vighia
- vighning
- vighramannaskin
- vighramannatal
- vighthman
- vighvalder
- víglýsing
- víglýsingarvitni
- vigniauri
- vígsakabót
- vígsbót
- vigsl
- vigslafæ
- vígslóði
- vígsök
- vígsvættvangsbúi
- vígvölr
- vika
- víkingr
- vikt
- víkverir (pl.)
- vild
- vilder
- vildogher
- vilðr
- vili
- vilia
- viliabrænna
- viliagærning
- vilialæst
- viliandis
- viliaværk
- viliaværksbot
- viliaværksdrap
- viljaleysi
- viljaligr
- villa
- villinger
- villuþoka
- vin (1)
- vin (2)
- vinga
- vinganaman
- vingæf
- vinghan
- vingretta
- vinjarspann
- vinna
- vinningælogh
- vinnufǿrr
- vinnumaðr
- vinorþ
- vinskaper
- vinsked
- vinterdagher
- vintermylne
- vinternat
- virðingarfé
- virðingarváttr
- virkr
- virthepænning
- virþa
- virþning
- visa
- vísendr (pl.)