utenmarkesman
(ODan)
noun
A man who was not a co-owner of a specific piece of land.
other men ODan JyL 3 Refs:
Ordbog over det danske Sprog s.v. udenmarkmand
Citation
- ‘utenmarkesman’. A Lexicon of Medieval Nordic Law. http://www.dhi.ac.uk/lmnl/nordicheadword/displayPage/5574 (08/11/2026)
- útanváði
- útanþingsmaðr
- utarve
- utæghor (pl.)
- utængi
- útbeizla
- útborði
- utbudh
- utdele
- utdöma
- úteynaþing
- úteynn
- útfarabölkr
- utfæsta
- utfödder
- útför
- útganga
- utgarþer
- utgærthe
- utgærthsman
- utgærþ
- utgærþa
- utgærþabolker
- utgærþis
- útgerðarbölkr
- útgrunnr
- úthagi
- útheraðsmenn (pl.)
- úthurð
- uthus
- úthýsi
- útilega
- utiorþ
- útiseta
- utiunda
- útlagaverk
- utlagha
- útlagi
- útlagr
- útlægja
- útlægr
- utlænde
- utlændinger
- utlændis
- utlændsker
- útlegð
- útlegðareiðr
- útlegðareyrir
- útlegðarfé
- útlegðarmaðr
- útlegðarmál
- útlegðarsök
- útlegðarverk
- utmæta
- útmerki
- utretta
- utrikis
- utrikis
- útróðrarmaðr
- utröna
- utroþer
- utskipt
- utskutstola
- utskyld
- útslátta
- utsökia
- utvarþer
- utvistarhus
- útþrǿndr
- útþrǿnzkr
- vaðr
- vaflanarför
- vaggubarn
- vagh
- vaghli
- vaghrakki
- váglati
- vagn
- vagniklaferþ
- vagniklar (pl.)
- vágr
- vágrek
- vaizlurol
- vaka
- vaka
- vakki
- vaknadrykkia
- vaksen
- vakta
- val
- valborghamæssa
- vald
- valda
- valder
- valdeygðr
- valdföra
- valdsgærning
- valdsmaþer
- valdsværk
- valdtaka
- valdtækt
- valinkunder
- vallaskifti
- valrof
- vamm
- vammhaltr
- van
- vana
- vánarmaðr
- vánarvölr
- vanda
- vandhǿfr
- vandǿma
- vandreþi
- vanefni
- vanerfð
- vanesak
- vanför
- vang
- vangæzla
- vangöma
- vangrov
- vangsgarth
- vanhafðr
- vanhaldinn
- vanheill
- vanheilsa
- vanhluti
- vani
- vankunnendi
- vanlokinn
- vanlykð
- vanr
- vanrefsa
- vanrökt
- vantala
- vanvirða
- vanvirðing
- vanviti
- vapn
- vápnaburðr
- vapnaskipti
- vápnaspell
- vápnavíti
- vápnaþing
- vapntak
- vara
- varafrudagher
- vararfeldr
- varðhús
- varðveizla
- varðveizlumaðr
- várfóðr
- varfriþer
- vargdropi
- varghagarþer
- varghanæt
- vargher
- várkunn
- várkunna
- varna
- varnaraðili
- varnargagn
- varnarkviðr
- varnarmaðr
- varninger
- várorka
- varp
- varskogher
- vartimi
- vártíund
- varzla
- varþa
- varþalaus
- varþer
- varþhald
- varþing
- varþmaþer
- varþnaþahion
- varþnaþer
- varþpenningar (pl.)
- varþveta
- vathegærning
- vatheløs
- vathvesar
- vatn
- vatnfynd
- vatnqværn
- vatnværk
- vátta
- váttakvöð
- váttasaga
- váttbærr
- vatter
- váttlauss
- váttorð
- vatubanda
- vax
- vaxtalauss
- vaþ
- vaþablod
- vaþabot
- vaþabrænna
- vaþadrap
- vaþaelder
- vaþaeþer
- vaþagæld
- vaþagærþ
- vaþahug
- vaþakast
- vaþalæst
- vaþamal
- vaþasar
- vaþasarabalker
- vaþaskena
- vaþaskuver
- vaþaværk
- vaþi
- vaþmal
- vaþstang
- væggiarköp
- vægha (1)
- vægha (2)
- væghafynd
- væghandi
- vægher
- væghfarandi
- væghin
- væghsel
- vælde
- vælia
- væna
- vænslabot
- vænslamal
- vænslasak
- vænta
- væreldshøvthing
- væreldsskøte
- værgæld
- væria
- væria
- væriandi
- værjeløs
- værk
- værka
- værki
- værkiande
- værknaþer
- værn
- værna
- værnagarþer
- værnalagh
- værnalaghi
- værnareþer
- værnarord
- værnaruf
- værnkallaþer
- værsla
- værþ
- værþörar (pl.)
- væslirmæn (pl.)
- væstgötar (pl.)
- væstgötsker
- væta
- væta
- væthskøte
- væthskøtning
- vætismaþer
- vætt
- vætti
- vættisburðr
- vættisvætti
- vættvangr
- vættvangsbúi
- vævildræt
- væzla
- væzlufal
- væþ
- væþerqværn
- væþfæ
- væþia
- væþiafastar (pl.)
- væþiataki
- væþning
- væþsætia
- væþsætning
- vébönd (pl.)
- veðflærð
- veðfox
- veðjaðardómr
- veðjun
- veðmáli
- veðmæla
- véfang
- véfangseiðr
- véfangsmál
- véfengja
- vegabót
- vegarán
- vegarfall
- veggjarhlaza
- veginn
- vegsl
- vegþueri
- veiðiá
- veiðibúð
- veiðigagn
- veiðispell
- veiðistígr