höfuðprestr
(ON)
noun
main priest
ONorw
EidsL
10.1, 47.6
Citation
- ‘höfuðprestr’. A Lexicon of Medieval Nordic Law. http://www.dhi.ac.uk/lmnl/nordicheadword/displayPage/2197 (06/10/2023)
- hnykkja
- hö
- höfn
- hófr
- hovoþ
- höfuðbarmr
- höfuðbarmsmaðr
- höfuðbaugr
- höfuðból
- höfuðkirkja
- hofþa
- höfþingi
- höggskógr
- höghabyr
- hogsbot
- hogsl
- hogsla
- högtiþisdagher
- hölaþa
- hölfuþing
- hölkn
- holmsköp
- holmstompt
- holund
- holunda
- holundarsár
- hölðborinn
- hölðmannsréttr
- hölðmaðr
- hölðr
- hölðsréttr
- hömlufall
- hömlumaðr
- hömtaman
- hor
- hóra
- hóra
- hóran
- horbarn
- horbot
- hordomber
- hordomssak
- hörgr
- horkarl
- horkona
- hormal
- hormalsbot
- horn
- horna
- hornband
- hornstafr
- hornungr
- horsak
- horsiang
- horstakka
- hortuta
- hörundfall
- hörzkr
- hörængi
- hörðar (pl.)
- höstþing
- höta
- hötning
- hötsl
- hovethlim
- huvuþsak
- hovethtoft
- hovoþloter
- hovoþsmaþer
- hovoþsynd
- hovoþtiunda
- hovoþtiundi
- hovuþduker
- hoysletr
- hreiðr
- hreppadómr
- hreppamál
- hreppamót
- hreppaskil
- hreppatal
- hreppr
- hreppsfundarboð
- hreppsfundr
- hreppsmaðr
- hreppsókn
- hreppsóknarmaðr
- hreppstjóri
- hreppstjórn
- hreppstjórnarmaðr
- hreppstjórnarþing
- hreppsvist
- hreysi
- hreðjar (pl.)
- hrífa
- hrísa
- hrísungr
- hrísungserfð
- hrjóstr
- hrjóta
- hrossakjöt
- hrosslán
- hrufa
- hruðning
- hruðningarmál
- hryggr
- hrækja
- hrør
- huaifibain
- húfr
- hug
- hugga
- hugvakn
- huifr
- hulsar
- hult
- humamal
- humblagarþer
- humbli
- hun
- hundr
- hundari
- hundarisbro
- hundarisnæmd
- hundarissyn
- hundarisþing
- hunderismenn (pl.)
- hundraþ
- húnn
- hurð
- hus
- husa
- husaby
- husabyman
- húsaskifti
- húsaupphald
- húsbeða
- husbonde
- husbrut
- húsbúandi
- húseigandi
- husetoft
- húsfastr
- husfolk
- husfrugha
- húsgangr
- húsgangsmaðr
- húsgerð
- húshagi
- húskarl
- húskarlserfð
- huskona
- husl
- husla
- húsrúm
- hussætisfolk
- hussætumaþer
- húsverð
- husþiauþ
- huvuþsar
- húðafang
- húðarlausn
- huþ
- huþstryka
- huþsverf
- hval
- hvalflutningr
- hvalflystri
- hvalfundr
- hvalreki
- hvalrétti
- hvalréttr
- hvalsverð
- hvannastulðr
- hvanngarðr
- hvardagsklæþi
- hvin
- hvinska
- hvítaváðir (pl.)
- hvitisunnudagher
- hýbýli
- hyndask
- hyrnustokker
- hývíg
- hýða
- hýðing
- hæfta
- hæfta
- hæfþ
- hæfþa
- hæghna
- hæghnaskogher
- hæghnaþer
- hægume
- hæl (1)
- hæl (2)
- hæla
- hælgh
- hælghe
- hælghebrut
- hælghebrutsak
- hælghhion
- hælghidagher
- hælghidomber
- hælghisbot
- hælghiþorsdagher
- hælghudaghabrut
- hælghunamæssudagher
- hælmninger
- hælraþ
- hæmd
- hæmna
- hængia
- hær
- hæraþ
- hæraþshöfþingi
- hæraþsmannamal
- hæraþsmaþer
- hæraþsnæmd
- hæraþspiækker
- hæraþsræfst
- hæraþsrætter
- hæraþsþing
- hærbuþ
- hærbærghi
- hærethsskjal
- hærethsthingsvitne
- hærethsvitne
- hærethsvægh
- hærfangin
- hærfærþ
- hæria
- hærjende
- hærlænsker
- hærman
- hærop
- hærra
- hærraman
- hærskip
- hærskjold
- hærstræte
- hærtaka
- hærtughi
- hærvirkesmal
- hærværk
- hærværksak
- hæskaper
- hæsteleghe
- hæster
- hæsthus
- hætte
- hæzla
- hǿgendiskirkja
- hǿgendisprestr
- högher
- høghe
- høgheman
- høretoft
- høsthælgh
- ifalauss
- ifasök
- ikorni
- ílit
- illa
- illaviliaþer
- illgirni
- illgærningisman
- illmæli
- illska
- illvirki
- illvili
- ilviljes
- imbrudagaboð
- imbrudagr
- ingæld
- ingærþis
- inlaghsfæ
- inleþa
- inleþning
- inlænder
- inlænding
- inlændinger
- inlændis
- inlændsker
- inna
- innam
- innanfjórðungsmaðr
- innanheraðsmaðr
- innanhreppsmaðr
- innankonungsrikismaþer
- innanlands
- innansoknafulk
- innanþingsmaðr
- inne
- innebonde
- innestkone
- innihafnir (pl.)
- innihús
- innisfolk
- innismaþer
- innitakin
- insighli
- innstǿða
- innstǿðueyrir
- innviðartré
- innþrǿndr
- innþrǿnzkr
- inrikis
- intaka
- intækiuman